Lidt rumfartshistorie:
Rumfartens pionerer                        

Det var en eksklusiv lille gruppe personer spredt over hele kloden, som skulle indvarsle rumalderens
komme. I Rusland, Tyskland, USA og Kina arbejdede visionære pionerer med raketter og kredsløbs-
beregninger. Nogle af dem var til grin i deres samtid, mens andre blev hyldet som helte. Bl.a. den tyske 
forsker, Wernher von Braun, der kom til USA ved afslutningen af 2. verdenskrig. Wernher von Braun var 
i høj grad involveret i de første amerikanske missiler og løfteraketter. Han skal en gang have sagt: 
"Forskning er det jeg gør, når jeg ikke ved, hvad jeg laver."

Det russiske måneprogram
Siden den første satellit, den sovjetiske Sputnik 1, blev opsendt i 1957, er der i alt opsendt ca. 4000 
satellitter med mange forskellige formål.  

Kort før Yuri Gagarins opsendelse i 1961, besluttede den russiske chefdesigner Sergej Korolev sig for at undersøge mulighederne for en kraftig raket, som kunne bringe op til 50 ton i bane omkring Jorden. 
I 1962 startede man selve designet. 
Det blev ændret flere gange undervejs, specielt omkring 1964 da den sovjetiske regering besluttede at 
forsøge at slå USA i kapløbet til Månen. 
Resultatet var, at det, som skulle have været en stor raket med 26 motorer, blev til en gigantisk raket 
med 30 motorer som kunne løfte op til 100 ton. Den blev kaldt N-1 (nossitel betyder raket på russisk). 

Så mere end 25 år efter Apollo-månelandingerne er det altså blevet afsløret, at Sovjetunionen rent faktisk allerede i 1969 arbejdede på måneraketten N-1.

Amerikas rumfartsprogram                

USAs første bemandede rumprogram fra 1958 til1963 omfattede seks enmandsmissioner, heraf fire 
der gik i kredsløb om Jorden og kaldtes Mercury projektet. 
Den første bemandede mission 5. maj 1961 med Alan B. Shepard, Jr., der var i rummet i 15 min og 28 sek. 
Den første astronaut, der var i kredsløb om jorden, var John H. Glenn, Jr. den 20. februar 1962. 
Turen tog knap 5 timer. 
USAs andet bemandede rumprogram, Gemini projektet fra 1965 til 1966, sendte første bemandede Gemini-rumkapsel i kredsløb den 23. marts 1965 og gennemførte i alt 10 bemandede rumflyvninger. 
På Gemini IV blev Edward White den første amerikaner, som udførte en rumvandring. 
Rumvandringen varede 22 minutter og foregik på rumrejsen 3.-7. juni 1965.
Apollo-programmet var USAs månelandingsprogram fra 1967 til 1972 og omfattede i alt 11 bemandede rummissioner, plus en enkelt, hvor besætningen omkom under en test i forbindelse med træningen.
Første bemandede landing på Månen foregik i Stilhedens Hav med Apollo 11. 
Besætningen bestod af Niel Amstrong, Edwin ”Buzz” Aldrin og Michaels Collins, der blev sendt afsted 
16. juli 1969 og landede på månen 20. juli. Afgang 21. juli og var tilbage på jorden den 24. juli 1969.

Rumstationer

I 1973 blev den amerikanske rumfartsstation, Skylab, opsendt. Der blev i alt opsendt 3 mandskaber 
på hver 3 mand til Skylab, men på grund af tekniske vanskeligheder ”indtrådte” rumstationen den 
11. juli 1979 i Jordens atmosfære. Det meste af rumstationen brændte op, men større dele faldt ned 
i det indiske ocean og i tyndt befolkede områder i det vestlige Australien.                                                 

Den russiske rumstation, Mir var i lavt jordkredsløb fra 1986 til 2001. "Mir" betyder "fred" på russisk, 
og rumstationen blev opsendt af Sovjetunionen, men skiftede nationalitet ved Sovjetunionens sammen-
brud i 1991, og blev herefter administreret af Rusland. Den amerikanske rumfærge dokkede med Mir 
adskillige gange i løbet af 90'erne. Af økonomiske årsager måtte Rusland se sig nødsaget til at tage 
Mir ud af kredsløb, og rumstationen styrtede i Stillehavet den 23. marts 2001.

Der er sat utallige rekorder om bord; bl.a. længderekorden for et enkelt ophold i rummet på 439 dage 
af Valery Polyakov, den akkumulerede længderekord på mere end 700 dage over tre ophold af 
Sergei Avdejev og det længste ophold for en kvinde i rummet på 188 dage af Shannon Lucid. 
Desuden har Mir været besøgt at Sergej Krikalev, som oplevede at blive sendt op fra Sovjetunionen 
og vendte hjem til sit nye hjemland Rusland, i øvrigt efter at han havde fjernet det sovjetiske flag med
hammer og segl fra Mirs yderside under en rumvandring.

Dansk rumfartsprogram

Efterfølgeren til Danmarks første satellit – Ørsted, der blev opsendt 23.2.1999 – opsendes i år. 
Den nye satellit skal hedde Rømer efter den verdenskendte danske astronom Ole Rømer (1644-1710). Instrumenterne på Rømer satellitten skal pege ud i universet og måle på stjerner og på fjerne gamma-
glimt for at besvare spørgsmål som: Hvordan er stjernerne opbygget? og hvor tidligt i universets 
udvikling optræder gamma-glimt?

Rømer satellitten bliver den anden danske satellit, der sendes ud i rummet. Med denne satellit vil dansk astrofysik blive styrket på internationalt topplan, samtidig med at projektet vil gavne dansk erhvervsliv.

HRC har netop konstateret, at et fremmed rumskib passerede månen, da den i sin ellipseformede bane 
omkring jorden var mindst 347.000 km fra jorden.

Jordens middelafstand til solen er i øvrigt 149,60 mill. km – svarende til 1,00 AE (astronomical unit AU) 
– en astronomisk enhed.

Du kan læse meget på hjemmesiden for Dansk Selskab for Rumfartsforskning.